Are you the publisher? Claim or contact us about this channel


Embed this content in your HTML

Search

Report adult content:

click to rate:

Account: (login)

More Channels


Channel Catalog


older | 1 | .... | 9 | 10 | (Page 11) | 12 | 13 | .... | 16 | newer

    0 0


    Så har jeg fået renskrevet opskrifterne på bil og flyvemaskine.
    De er begge lavet -  med skriftlig tilladelse fra Marika, ud fra billeder af hendes smuksakker, bare i større størrelser, og tiltænkt som legetøj. Vil du bruge dem til uro eller barnevognskæde, vil jeg anbefale at købe  Marika's opskrift HER, da disse bliver for store.


    Jeg mangler stadig at finde en passende størrelse sikkerhedsøjne på 6-7 m.m. Alternativ kunne være at brodere nogle eller klippe dem i filt.

    De er begge hæklet i 8/4 bomuld på nål 2½. Der ud over skal der bruges fyld og øjne.
    Vigtigt: De er hæklet i spiral. Markér hver omgangs begyndelse, så vinduer og hale bliver placeret korrekt.


    DIY - Flyvemaskine:

    Farve A: Her blå og rød
    Farve B: Her beige
    Farve C: Her hvid

    Start med farve B
    1 omg.: 6 fm i mg. ring (6)
    2 omg.: 2 fm i hver (12)
    3 omg.: 1 fm, 2 fm i næste (18)
    4 omg.: 2 fm, 2 fm i næste (24)
    5 omg.: fm (24) Skift til farve A
    6 omg.: fm (24)
    7 omg.: 3 fm, 2 fm i næste (30)
    8-10 omg.: fm (30)
    11 omg.: 4 fm, 2 fm i næste (36)
    12 omg.: 14 fm. Lad masken hvile... Start op med farve C i næste fm. 12 fm, vend med 1 lm. - Der skal nu hækles i rækker i de hvide fm.
       Spring 1 fm over, 9 fm, spring 1 fm over, 1 fm i sidste hvide maske (10) Vend med 1 lm.
       10 fm (10) Vend med 1 lm.
       Spring 1 fm over, 7 fm, spring 1 fm over, 1 fm i sidste maske. (8) Vend med 1 lm.
       Spring 1 fm over, 5 fm, spring 1 fm over, 1 fm i sidste maske (6) Vend med 1 lm.
       Spring 1 fm over, 3 fm, sping 1 fm over, 1 fm i sidste maske (4) Hæft tråden.
    Tag den hvilende maske i farve A og fortsæt omgangen med at hækle 16 fm rundt langs den hvide kant og i de resterende 10 fm, til du når frem til omgangens begyndelse igen. (40)
    13-14 omg.: fm (40) Sæt øjnene fast.
    15 omg.: 8 fm, 2 fm sammen (36)
    16-17 omg.: fm (36)
    18 omg.: 7 fm, 2 fm sammen (32)
    19-20 omg.: fm (32)
    21 omg.: 6 fm, 2 fm sammen (28)
    22 omg.: fm (28)
    23 omg.: 5 fm, 2 fm sammen (24)
    24 omg.: fm (24)
    25 omg.: 4 fm, 2 fm sammen (20)
    26 omg.: fm (20)
    27 omg.: 3 fm , 2 fm sammen (16)
    28 omg.: fm (16)
    29 omg.: 2 fm, 2 fm sammen (12)
    30 omg.: fm (12) Fyld.
    31 omg.: 9 fm, 2 fm i hver af de næste 3 fm.
    32 omg.: 10 fm, 2 fm i hver af de næste 5 fm.
    33 omg.: 12 fm, 2 fm i de næste 3 fm, 3 fm.
    34-35 omg.: fm (21)
    36 omg.: 1 fm, 2 fm sammen (14) Fyld.
    37 omg.: 2 fm sammen (7) Luk af og sy hullet sammen.

    Vinger (2 stk):
    1 omg.: 6 fm i mg. ring (6)
    2 omg.: 2 fm i hver (12)
    3 omg.: 5 fm, 2 fm i næste (14)
    4 omg.: 6 fm, 2 fm i næste (16)
    5-13 omg.: fm (16) Luk af.

    Sy vingerne fast på hver side af flyvemaskinen.


    DIY - Bil:

    Farve A: Her blå og rød
    Farve B: Her beige
    Farve C: Her hvid

    Start med farve B
    1 omg.: Start med 6 lm. Begynd i 2 m fra nålen, 3 fm, spring 1 lm over, 4 fm i sidste maske. Fortsæt rundt: 3 fm i de næste 3 lm, 4 fm i sidste maske (14)
    2 omg.: 5 fm, 2 fm i næste fm, 2 fm i næste fm. Gentages 1 gang (18)
    3 omg.: 6 fm, 2 fm i næste fm, 2 fm i næste fm, 7 fm, 2 fm i næste fm, 2 fm i næste fm, 1 fm (22)
    4 omg.: 7 fm, 2 fm i næste fm, 2 fm i næste fm, 10 fm, 2 fm i næste fm, 2 fm i næste fm, 1 fm. (26) Skift farve til A.
    5 omg.: 6 fm, 2 fm i næste fm, 5 fm, 2 fm i næste fm. Gentages 1 gang (30)
    6-8 omg.: fm (30)
    9 omg.: 4 fm, 2 i næste fm (36)
    10 omg.: fm (36)
    11 omg.: 17 fm. Lad masken hvile... Start op med farve C i næste fm. 12 fm, vend med 1 lm. - Der skal nu hækles i rækker i de hvide fm.
       Spring 1 fm over, 9 fm, spring 1 fm over, 1 fm i sidste hvide maske (10) Vend med 1 lm.
       10 fm (10) Vend med 1 lm.
       Spring 1 fm over, 7 fm, spring 1 fm over, 1 fm i sidste maske. (8) Vend med 1 lm.
       Spring 1 fm over, 5 fm, spring 1 fm over, 1 fm i sidste maske (6) Vend med 1 lm.
       Spring 1 fm over, 3 fm, sping 1 fm over, 1 fm i sidste maske (4) Hæft tråden.
    Tag den hvilende maske i farve A og fortsæt omgangen med at hækle 16 fm rundt langs den hvide kant og i de resterende 7 fm, til du når frem til omgangens begyndelse igen. (40)
    12-16 omg.: fm (40) Sæt øjnene fast.
    17 omg.: 4 fm, 2 fm sammen, *4 fm, 2 fm sammen* Gentag fra * til * omg. rundt (35)
    18 omg.: fm (35)
    19 omg.: 13 fm, 2 fm sammen *3 fm, 2 fm sammen* Gentag fra * til * omg. rundt (30)
    20 omg.: fm (30)
    21 omg.: 12 fm, 2 fm sammen * 2 fm, 2 fm sammen* Gentag fra * til * omg. rundt. (25)
    22 omg.: 11 fm, 2 fm sammen * 1 fm, 2 fm sammen* Gentag fra * til * omg. rundt (20) Fyld.
    23 omg.: 2 fm sammen (10)
    24 omg.: 2 fm sammen (5) Luk af

    Hjul (4 stk):
    1 omg.: 6 fm i mg. ring (6)
    2 omg.: 2 fm i hver (12)
    3 omg.: 1 fm, 2 i næste fm (18)
    4 omg.: fm i bagerste lænke (18) Luk af.

    Kom en lille tot fyld under hvert hjul når du syr dem på bilen.

    0 0


    Jeg er startet op på mit evighedsprojekt, som jeg købte på AOH messen. Er vild med Lutter Idyl's tæppe. Om det bliver det, eller jeg beslutter mig for en af de andre idéer jeg har med det, ved jeg ikke endnu. Pt hækler jeg bare en lap ind i mellem :o)


    Opskriften på firkanterne kan findes HER.

    Status:

    • Regner med at jeg skal bruge ca 140 firkanter
    • Har lavet 11 firkanter
    • Hmm.. Fortsættelse følger...



    0 0


    Min æske med restegarn er ved at være fyldt op. 
    Jeg gemmer (ALT hvis du spørger min mand!!!) både store og små rester. Alle de blå, grønne og brune farver kom op af æsken og jeg gik igang med et tusindben. Jeg er absolut ikke til tilfældige farvesammensætninger, men tog skyklapper på. Når det ene garnnøgle var brugt op, snuppede jeg en tilfældig ny garnnøgle og fortsatte...

    Det var en stor prøvelse for mig - En prøve jeg ikke bestod!


    Nu ligger der et stykke krop til et tusindben i skammekrogen. Måske trævler jeg den op og genbruger garnresterne til f.eks. et par bukser som jeg gjorde HER - eller også ender den bare i skraldespanden.

    Men idéen med tusindbenet er ikke kasseret. Jeg er startet på et nyt og det går meget bedre. Farverne er bestemt på forhånd, og passer sammen i både tone og rækkefølge.

    Hmpf.. Så lærte jeg det! Jeg er ikke til tilfældigheder og skyklapper når det gælder mit hækletøj...

    0 0


    Min fortid har flere gange vist mig livets mørke bagside.
    Der går længere og længere tid i mellem, men indimellem lykkes det fortiden at overhale mig indenom. Gøre vejen frem snørklet, stejl og fyldt med bump og forhindringer.

    Jeg har det bedst i et tempo hvor der er bevægelse, men må acceptere at jeg indimellem bliver nødt til at finde frigearet, trække vejret helt ned i maven og bare være.. Acceptere at fortiden skal bearbejdes endnu en gang i sit helt eget tempo.

    Så bliver jeg stille - Stille lige som nu....


    0 0
  • 03/01/15--05:26: DIY - Hæklet tusindben


  • Tusindbenet der startede i restegarn, endte som en ommer og påbegyndt i nye farver der harmonerer med min farveskala er nu blevet færdigt...

    Det nåede ikke op på 1000 ben, men med 36 små fødder og en samlet længde på 108 cm kan den også komme langt omkring.


    Du skal bruge:
    Bomuldsgarn 8/4
    Hæklenål nr. 2½
    Fyld
    Øjne 9 mm.
    Piberenser

    Vigtigt: Fyld kroppen efterhånden som du hækler.

    Start med hovedet:
    1 omg.: 6 fm i m. ring (6)
    2 omg.: 2 fm i hver (12)
    3 omg.: 1 fm, 2 fm i næste (18)
    4 omg.: fm (18)
    5 omg.: 2 fm, 2 fm i næste (24)
    6 - 7 omg.: fm (24)
    8 omg.: 3 fm, 2 fm i næste (30)
    9 omg.: 4 fm, 2 fm i næste (36)
    10 omg.: 5 fm, 2 fm i næste (42)
    11 omg.: 6 fm, 2 fm i næste (48)
    12 - 17 omg.: fm (48) Sæt øjnene i mellem omg. 10 og 11 med 8 maskers mellemrum.
    18 omg.: 6 fm, 2 fm sammen (42)
    19 omg.: 5 fm, 2 fm sammen (36)
    20 omg.: 4 fm, 2 fm samen (30)
    21 omg.: 3 fm, 2 fm sammen (24)
    Fortsæt med kroppen:
    22 omg.: 3 fm, 2 fm i næste (30)
    23 omg.: 4 fm, 2 fm i næste (36)
    24 omg.: 5 fm, 2 fm i næste (42)
    25 - 32 omg.: fm (42)
    33 omg: 5 fm, 2 fm sammen (36)
    34 omg.: 4 fm, 2 fm sammen (30)
    35 omg.: 3 fm, 2 fm sammen (24)
    Gentag omg. 22 til 35 til kroppen har den ønskede længde...
    36 omg.: 2 fm, 2 fm sammen (18)
    37 omg.: 1 fm, 2 fm sammen (12)
    38 omg.: 2 fm sammen (6) Luk af.

    Ben (2 stk til hver kropsdel):
    1 omg.: 6 fm i mg. ring (6)
    2 omg.: 2 fm i hver (12)
    3 omg.: 1 fm, 2 fm i næste (18)
    4 - 6 omg: fm (18)
    7 omg.: *2 fm sammen* i alt 5 gange, 8 fm (13)
    8 - 11 omg.: fm (13)
    Kom fyld i benene og sy dem fast til kroppen.
    Et tip: Ri med en kontrastfarve en lige linje ned langs kroppens mave, så benene bliver syet lige på kroppen i forhold til hovedet. 

     Følehorn (2 stk):
    1 omg.: 5 fm i mg. ring (5)
    2 omg.: 2 fm i hver (10)
    3 omg.: 1 fm, 2 i næste (15)
    4 - 5 omg.: fm (15)
    6 omg.: 1 fm, 2 fm sammen (10) Fyld.
    7 omg.: *2 fm sammen, 2 fm sammen, 1 fm* Gentag fra * til * en gang mere (6)
    8 - 13 omg.: fm (6)
    Skub et stykke piberenser på ca 6 cm op i følehornet. Det resterende piberenser stikkes ned i hovedet. Sy følehornene fast.


    0 0
  • 03/02/15--10:27: DIY - Hæklede æblejakker

  • Jeg har fået en forespørgsel på opskriften på æblejakkerne som jeg lavede et indlæg om HER. Havde helt glemt dem - er troligt gået tilbage til fryseposen med de stødte æbler igen, efter de sidste jeg havde, blev foræret til en person - der lige som jeg, synes de var lige så skøre som de var geniale :o)

    De er så nemme at lave, at jeg fik hæklet et par stykker da jeg fandt opskriften frem..


    DIY:
    8/8 bomuldsgarn eller 2 tråde 8/4
    Hæklenål nr. 3,5
    1 knap

    1 omg.: 9 fm i mg. ring
    2 omg.: 2 fm i hver
    3 omg.: fm
    4 omg.: 1 fm, 2 fm i næste
    5 omg.: fm
    6 omg.: 1 fm, 2 fm i næste
    7 - 13 omg.: fm
    Efter omg. 13 hækles der frem og tilbage i rækker, så der opstår en åbning i jakken.
    14 rk.: 1 lm, fm rækken rundt til man når til den første lm. Vend med 1 lm.
    15 rk.: 10 fm, 2 fm sammen, 10 fm, 2 fm sammen, 8 fm. vend med 1 lm
    16 rk.: fm. Vend med 1 lm
    17 rk.: 4 fm, 2 fm sammen, 8 fm, 2 fm sammen, 8 fm, 2 fm sammen, 4 fm. Vend ikke, men hækl 12 lm, 1 km i først lm. Luk af og hæft.
    Sy en knap fast på modsatte side af de 12 lm.

    0 0
  • 03/04/15--07:13: DIY - Kinderæg med kylling

  • Snart er det påske og tid til påskeæg og påskekyllinger.

    Jeg har taget forskud på glæderne og hæklet påskekyllinger på kinderæg...


    Du skal bruge:
    Bomuld 8/4
    Hæklenål 2-2½
    2 rulleøjne
    1 kinderæg
    Lim

    Kroppen:
    Bemærk: Prøv det hæklede på ægget inden du lukker af, for at være sikker på det dækker hele ægget. Hvis ikke så lav en runde fastmasker mere.

    Toppen:
    omg. 1: 6fm i mg ring 
    omg. 2: 2fm i hver (12)
    omg. 3: 1fm, 2fm i næste (18)
    omg. 4: 1fm i de første 2 fm, 2fm i næste (24)
    omg. 5-10: 1fm i hver (24)

    Bunden:
    Samme som toppen bare med 2 ekstra omgange fm til sidst (12 omgange ialt)

    Vinger (2 stk):
    1 omg.: 3 fm i mg ring (3)
    2 omg.: 2 fm i hver (6)
    3 omg.: 1 fm, 2 fm i næste (9)
    4 - 5 omg.: fm (9)
    6 omg.: 2 fm, 2 fm i næste (12)
    Tryk vingen flad og hækl åbningen sammen med 6 fm.

    Næb:
    3 lm, 1 km i 2. maske fra nålen, 1 fm i næste lm, 3 lm, 1 km i 2. maske fra nålen, 1 fm i næste lm.

    Fødder (2 stk):
    7 lm, 1 km i 6. maske fra nålen *5 lm, 1 km i samme lm som før* Gentag fra* til * 1 gang mere.

    Sy vinger, næb og fødder fast på kroppen (se evt. billede). Sy en lille tot garn fast øverst på hovedet og lim øjnene på.




    0 0

    Jeg har snart hæklet mange forskelige kinderægs-figurer..
    Rigtig mange er brugt som pengegaver til drengenes skolekammerater, en større samling blev brugt som sangskjulere og nogle bare som små hilsner.
    De er hyggelige at sidde og nørkle med, og geniale hvis man har små rester garn liggende.


    Herunder finder du nogle af dem, med link til opskrifterne.


    Opskriften på uglerne findes HER


    Opskriften på kaninerne HER


    Og kyllingerne HER

    Eller hvad med en bi, mariehøne, vampyr og kager..? Samme grundopskrift - kun fantasien sætter grænser :o)




    0 0
  • 03/12/15--12:05: En hæklet hund

  • Jeg får ikke hæklet så meget for øjeblikket - alt det arbejde tager ens fritid. Men omvendt er det fedt at have udendørsarbejde i det smukke forårsvejr, så jeg klager ikke.



    Ud over lidt lapper på evighedsprojektet er denne hund kommet til verden. Den er hæklet i det melerede garn jeg beskrev HER, samt lidt bomuldsgarn. Opskriften kan købes HER.




    0 0




    Jeg er kommet videre med mit knoldebrosprojekt, og nu kan jeg langt om længe se en ende på det.. Tænk jer om to gange inden I begynder på sådan et projekt! Siger det bare..


    En aften i hobbyrummet fik jeg en idé om at få styr på mit bomuldsgarn - Det krævede et kortvarigt kaos og afkortning af hylder før det lykkedes, men for pokker hvor er det fedt at have overblik og ikke mindst orden.



     Hæklenålen har fået omdannet 3 nøgler garn til en bamse, som skal være ny bedste ven med en endnu ufødt baby. Jeg har hæklet nogle stykker af den før. Opskriften kan købes HER. Det melerede garn kan du læse om HER.


    Min bonussøn blev 30 år, så vi var tidligt oppe den morgen for at pynte hans bus.. Den bus-historie må I ha til gode til en anden dag (Han har lige så mange skøre idéer som jeg) ;o)


    Mit soveskur har endnu en gang været offentliggjort. Denne gang i den lokale avis - Hvor jeg bare glæder mig til at ligge der og dase igen.


    Og så er der bare de ting man bare MÅ eje og ikke kan leve uden :o) 


    Vores motorcykler er kommet hjem efter deres vinterhi. Stor gensynsglæde med de kære "børn". Desværre har jeg stadig årets første tur til gode.

    Og mere lykke...


    Under en kort pause på havebænken, kom trunten her spankulerende. Hun stod og lurede lidt inden hun hoppede op på bænken ved siden af mig...


    Der fra fortsatte hun op på låret af mig og lagde sig til rette..


    "Og hvis du så lige gider at klø mig lidt i nakken, ville det være helt perfekt..." 
    Det er første gang hun har gjort det, men hvor vil jeg gerne, at det gentager sig mange gange hen over sommeren. 


    Og så har jeg været heldig! Kan ikke huske hvornår jeg sidst vandt noget som helst, men jeg har lige vundet 700 ml. vintage kalkmaling hos Bonderosen
    I dag reddede jeg mig et par fritimer, og fik afprøvet d.et første gang. Mens jeg sidder her og skriver tørrer voksen på den hatteæske der måtte være prøveklud. Har set så mange fantastiske resultater, så håber at kunne gøre dem kunsten efter.
    I de herlige fritimer nåede jeg også at få syet forhæng til potteskurets bord, monteret gardin i soveværelset, syet betræk til en gammel hynde og få færdiggjort 4 kinderægsugler.

    Mere om alt det en anden dag - nu vil jeg lege videre med min hatteæske :o)
    En dejlig, fantastisk søndag aften til jer alle.


    0 0


    De sidste mange uger har vi kørt på med 220 km/t i overhalingsbanen... Men nu er der dømt påskeferie. Hele 5 dage med hygge, påskefrokoster, herligt selskab, afslapning, hæklenålen og lidt havearbejde - hvis jeg gider. Morgenhår og natbukser til langt op af formiddagen, et ur der kan gå sin egen vej uden man behøver at halse efter.. Jamen for pokker en luksus - og så er det ikke en gang en aprilsnar :o)

    Ønsker jer alle en rigtig, rigtig god påske.

    PS. Påskeægget på billedet kan du finde DIY på HER. De er så nemme at lave, at selv børnene kan være med.

    0 0

    På lørdag er jeg at finde til kreativ lørdag hos Sy og Rens i Sorø. Er sikker på det bliver en hamrende hyggelig dag, og jeg vil nyde et frirum i selskab med andre kreative sjæle, fingrene dybt begravet i garn, stof og hæklenåle i forretningens charmerende og skønne lokaler.

    ***

    Her deres nyhedsbrev:

     Kom til Kreativ Lørdag

      11 april 10 - 15



    Vi har fravalgt Roskilde Messen i år, 

    og bliver hjemme i hulen.


    Vi har linet op med kreativitet og gode tilbud i butikken


    kreativ_lørdag



    Hanne styrer symaskinen og sjove linealer, 

    ideer til lidt af hver.


    Lise Halager viser nogle af sine skønne hæklerier og giver tips og ideer



    I butikken er der kommet mange nyheder på stofhylderne.



    Lørdagstilbud: Udvalgte Fat Quater Kun 15.- pr.stk

    Lørdagstilbud: Spraylim kun 95.- pr.stk

    Lørdagstilbud: Strømpegarn Kun 20.- pr. nøgle

    Lørdagstilbud: Restparti i meternål Kun 50.- pr. m.


    Kom og gør en god handel 

    få et Gratis mønster med hjem



    Åbent fra 10-15.



                            Pigerne i Sy og Rens 

    ***

    Butikken ligger på Absalonsgade 7, 4180 Sorø.
    Besøg deres hjemmeside her: http://syogrens.dk/

    Ses vi..?

    0 0
  • 04/09/15--08:51: DIY - Hæklede kage-æsker


  • De kan bruges til pengegaver - eller til at forære andre små ting væk i. Kunne også være dekorative som sangskjulere (Opdatering: Se Lene's kommentar til sangskjuler herunder - genialt!)... Eller bare på hylden til hemmeligheder.



    Du skal bruge:
    Bomuldsgarn 8/4
    Hæklenål nr. 2½
    Et paprør (Kan undlades, men gør kagen lidt mere stabil)

    Bemærk: Mit paprør er lidt større end en toiletrulle, men prøv dig frem. Hækl et par omgange mere eller mindre inden du starter med omg. 9, så det kommer til at passe med omkredsen af det rør du har...

    Bunden:
    1 omg.: 6 fm i m. ring (6)
    2 omg.: 2 fm i hver (12)
    3 omg.: 1 fm, 2 fm i næste (18)
    4 omg.: 2 fm, 2 fm i næste (24)
    5 omg.: 3 fm, 2 fm i næste (30)
    6 omg.: 4 fm, 2 fm i næste (36)
    7 omg.: 5 fm, 2 fm i næste (42)
    8 omg.: 6 fm, 2 fm i næste (48)
    9 omg.: fm i bagerste maske (48)
    10-16 omg.: fm (48) Luk af.
    Skær paprøret til så det passer i højden, kom lidt lim på ydersiden og sæt det indvendigt i bunden af kagen.

    Toppen:
    Hækles magen til bunden.

    Flødeskum:
    Start med 35 lm.
    Vend med 2 lm og hækl 3 stgm i hver lm.

    Appelsinskiver:
    1 omg.: 6 fm i m. ring (6)
    2 omg.: 2 fm i hver (12)
    3 omg.: 1 fm, 2 fm i næste (18) Skift farve.
    Fold "skiven" på midten og hækl 9 fm gennem begge lag langs den runde kant.
    Broder evt. med hvidt garn langs kanten af det orange, samt 3-4 streger fra midten og ud, så det ligner appelsinbåde.

    Jordbær:
    Fandt jeg opskriften på HER

    Nettet bugner af idéer til hæklet frugt og andet kagepynt - Det er kun fantasien der sætter grænser :o)



    0 0


    ..og fejret over flere weekender. Selve konfirmationen var d. 19 april fra vores lille landsby kirke, med efterfølgende reception i haven i strålende solskinsvejr.

    Knægten ville hverken iføres slips, butterfly eller skjorte og blazer.... Valget faldt på et par blå cowboybukser og en skindjakke. Jeg har endnu ikke set andre konfirmander i det dress, men han var sej og lykkelig - og jeg var glad og stolt :o) 


    Selve festen blev efter konfirmandens ønske holdt lørdagen efter d. 25 april - igen i haven, men denne gang i noget der lignede silende regn.. Lige som på hans dåbsdag.

    Men inde i teltet var der lunt og rart. Borde, stole og service til de 56 gæster var jeg så heldig at kunne låne mig til af en dejlig veninde. Borddækningen blev holdt helt enkelt, kun pyntet med masser af bloklys og blomsterne fra de netop udsprungende træer i skoven. 
    Over buffeten havde jeg hængt en gren med billeder af Mikkel. Et billede fra hvert år fra han var 1 år og frem til i dag. 



    Transporten fra kirken ville Mikkel have skulle være på mandens motorcykel (Behøver jeg at sige at jeg eeeeelsker min søn for at han har en anelse benzin i blodet...?) Hvad han ikke vidste var, at jeg havde kontaktet de andre fra den mc-klub vi er medlem af, for at høre om der var nogen der havde lyst til at lave lidt larm i gaden...


    Det var der - her foreviget af Mikkel's faster:



    Helt igennem nogle fantastiske dage. Gensyn med gæster fra både Norge, Nord Jylland og dem vi ikke har set i alt for lang tid. Manglende søvn, som har måtte indhentes efterfølgende.. Og næsten tre uger uden bare en enkelt hæklet maske i hjørnet af sofaen!

    Alt i alt dage hvor følelserne fik frit løb. Smukke ord og tanker om en tid der var - og om det der venter i fremtiden.
    Om to år går det løs igen. Selv om det holdt hårdt, glæder jeg mig allerede.....

    0 0
  • 05/12/15--06:05: Endnu et hæklet tusindben


  • Efter en hektisk konfirmation er det lykken igen at have tid til hæklenålen. Første projekt var at få tusindbenet her færdigt... Det har ligget med en halv krop og 4 fire ben, og ventet tålmodigt i kurven på jeg fik tid til at slå mig ned i sofahjørnet igen.


    Lørdag morgen røg det afsted med posten til en lige så tålmodig modtager...


    Opskriften og mit første hæklede tusindben kan du finde HER.


    Det første tusindben har bosat sig hos pigerne i Sy og Rens i Sorø, hvor det hygger sig i udstillingen. Kommer du forbi Sorø en dag, så kig ind i deres super hyggelige butik - og hils gerne fra mig ;o)

    0 0


    ... til stor glæde for de små vagtler.




    Foreløbig er det blevet til nogle forskellige tomat- og agurkeplanter, en enkelt melon samt 2 chilier og lidt basilikum.


    6 små blåregn som jeg såede i vindueskarmen for 3 uger siden. 



    Og min uundværlige siddeplads, hvor man kan sidde og bare nyde... Nyde vagtlernes konstante søgen efter små insekter mens de småsnakker, planterne og drivhusduften - og spise en solmoden tomat direkte fra planten.
    Bag stolen har jeg sat en potteskjuler med bunden op ad. Dette gør jeg flere steder i haven, hvor jeg synes der skal lidt højde på.


    Jeg har flere forskellige husløg herude. Synes de bliver ekstra flotte i drivhuset. Plantebordet herover med røde husløg har jeg lige lavet - En af dagene laver jeg et indlæg om det.


    Tid til søndagshygge i solen..





    0 0


    Skamlen som jeg viste i indlægget HER, er meget simpel at lave - og loppemarkederne flyder over i gamle skamler og stole som er perfekte til formålet.


    Forestiller mig at når husløgene er vokset til, vil de ligne en fin rød pude lige til at sætte sig på :o)


    Skamlen jeg har brugt, fandt jeg på et loppemarked til 40,- kr. Den brune plade blev kasseret og i stedet hæftede jeg hønsenet fast i kanten. Sørg for at lav en fordybning i nettet så der bliver plads til jord og planter.


    Efter en klat maling, hæftede jeg plastik (her er brugt en affaldssæk) hen over hønsenettet, for at holde på jord og vand.  I plasten har jeg lavet en masse huller, så det overskydende vand kan løbe ud.


    Så er det bare at fylde med jord og planter...

    Idéen fandt jeg på pinterest hvor de var lavet af gamle stole:

     Billederne med stole er begge lånt på Pinterest.


    0 0


    For nogle år siden reddede jeg dette smedejernsstakit fra en jernbunke. Det har sine små skævheder og skader. Nogle af dem har jeg rettet op på. Resten får lov at være...
    Sidste år fik jeg det sandblæst og galvaniseret - og så nåede det ikke rigtig længere. Før nu...


    Nu blev det grundet - og der næst malet 2 gange med sort spraymaling specielt til jern.



    Jeg har forsigtigt placeret det ene felt på dets kommende plads. Tror det bliver fantastisk flot med slyngrosen i baggrunden..


    Hele stakittet skal stå mellem vores hus og værksted. Bedene skal rettes ind, så det kommer til at passe, og tænker jeg vil skifte markstenene ud med brosten - nå ja, skulle jo så nødig kede mig ;o)


    0 0


    Jeg er mere eller mindre altid på jagt.. På jagt efter det der er skrot for nogen men guld for mig. Seneste fund er denne "lysekrone" i jern. Smidt i en bunke gammelt jern der skulle videre på genbrugspladsen. Med tilladelse fra bunkens ejermand smuttede den med hjem, og er nu hængt op i drivhuset.



    I hobbyrummet har jeg en æske stående fyldt med gamle prismer (Læs mere om dem HER) - tænker jeg skal bruge et par fritimer en weekend og pynte "lysekronen" lidt.


    Samme skrotbunke indeholdt også et par plantestativer..


    Min mand ser så træt ud hver gang jeg kommer slæbende med nyt "gammelt lort".. Jeg fatter det ikke :o)

    0 0


    Vi har brugt pinsen på den jyske vestkyst ved Esbjerg, i selskab med en stor flok dejlige fodbolddrenge og deres forældre. Desværre fik de ikke så mange sejre med hjem, men til gengæld scorede turen toppoint på det sociale samvær.

    Mellem kampene er det jo nemt at slå røven i en festivalstol, så sådan en har vi stort set alle med.. Men de ligner hinanden alle sammen, så i dag røg vores i broderimaskinen - nu er de til at kende og samtidig kan de reklamere lidt for henholdsvis denne blog...


    ...og mandens firma.


older | 1 | .... | 9 | 10 | (Page 11) | 12 | 13 | .... | 16 | newer