Sommerens mareridt er overstået, og jeg sidder nu med ondt i ryggen, ømme arme og et smil i maven.
Jeg kan gå i flere uger som katten om den varme grød, for at tage mig sammen til at gribe saksen og gå i gang med at klippe. Der er RIGTIG mange overspringshandlinger og andre småprojekter i mellem tanken om at NU skal det gøres, til det virkelig bliver gjort.
Stor er lykken når arbejdet er afsluttet og hækken igen står og danner fine linjer omkring bedene...
Mine tanker går til de gartnere der går og vedligeholder de gamle barokhaver!