Lone Hagedorn fra Nordcraft.dk sendte mig nogle små glashjerter og en udfordring der lød: Lise, hvad vil du bruge hjerterne til..?
Det kunne være sammen med en lille lavendelkrans om halsen på en glasflaske.
Det kunne være som vedhæng på en halskæde
Eller som øreringe
Man kunne også sætte dem fast som dekoration på et bloklys tilføjet lidt snor
Det gøres nemt med en lille stift varmet over en lighter
Hverdagene byder på udfordringer i massevis for øjeblikket - hjerterne her var en dejlig oversprings-udfordring på denne skønne, solbeskinnede septemberlørdag.
Mine drenge får også helt sikkert en udfordring på onsdag, med alle de skønne andenavne der er tikket ind i min Give away. Hvor er det fedt I gider at lege med - og har du ikke givet dit bud endnu, er du mere end velkommen til at skrive hvad du synes vores nye andepar skal hedde, og måske være den heldige vinder af en æske chokolade. Du kan deltage lige HER.