Først vil jeg sige tusind, tusind tak for de overvældende mange forslag der er kommet på navne til vores nye andepar via min Give away. Hvor er det herligt at så mange ville lege med. Det gjorde at mine drenge kom på overarbejde i eftermiddags. Det var måske mildt sagt! To brødre på 10 og 12 år der aldrig - som i ALDRIG nogensinde - er enige om noget som helst, skulle blive enige om navne til ænderne ud fra over 60 forskellige forslag.....
Der blev diskuteret, der blev voteret, der blev snakket længe om for og imod, der blev krydset over, så blev der diskuteret lidt mere og til sidst var de nede på 3 navnepar.
Men så var tiden også gået og vi skulle afsted til fodboldkamp...
Men det umulige er nu sket!! De nåede til enighed her til aften - jeg sætter et kæmpe kryds i kalenderen (og frygter for den dag de selv for børn der skal navngives...)
I morgen vil jeg som det første overbringe den gode nyhed til vores andepar, som fremover skal tiltales:
Egon og Karla
Herlige navne :o) Der er en stor æske chokolade på vej til Doscani, som tak for dem. Og endnu en gang tak til jer alle der kom med forslag. Må sige at vi nu har navne til de næste mange dyr vi kunne finde på at anskaffe os :o)
Rap rap herfra :o)
Egon og Karla