Julen nærmer sig... om vi vil det eller ej :o)
Sidste år viste jeg disse strikkede nisser HER og HER på bloggen, hvilket satte mig i kontakt med rigtig mange skønne kreative kvinder rundt om i landet. Nu er julen ved at gøre sit indtog igen - i værtfald på strikkepindene, for jeg har fået flere henvendelser på nisserne inden for den sidste månedstid.
I min søgning for at hjælpe, fandt jeg den anden aften opskriften liggende på nettet til fri afbenyttelse lige HER. Hæftet indeholder mange skønne og sjove opskrifter til fritidsgarn. Går du kun efter nisserne er det opskrift nr. 1. Den er svensk/norsk men meget nem at gå til.
Og så skal I da også lige se ham her:
Hans nissemor hedder Jannie, og hun har strikket ham i dobbelt strømpegarn på pind 3. Synes det er så fedt at få sådan en tilbagemelding...
Hej Lise
Syns lige jeg ville vise dig resultatet - han er IKKE filtet , men fyldt med bamsevat, og nederst er han lukket ved at strikke op på rundpinde i nederste kant fra bagsiden - derefter strikket rundt m 9 indtagninger på hver 2 omgang til 9 og så lukket af.
Har du lyst er du velkommen til at lægge billedet på nettet - har ikke selv blog.
Venlig hilsen
Jannie
God strikkelyst og glædelig jul.. Eller noget :o)